GlobalConnect når milepæl: Fibernetværk i Nordeuropa runder 100.000 km

GlobalConnects forbundne fibernetværk har rundet 100.000 kilometer i Norden og det nordlige Tyskland.

 

Dermed fortsætter GlobalConnect med at fremtidssikre Norden som en arena for globale teknologi-investeringer. Samtidig cementerer fibergiganten sin position som en af de førende udbydere af digital infrastruktur i regionen med både virksomheder og private som kunder.

Alene i 1. kvartal af 2022 voksede GlobalConnects markedsandel med 6,8 procent, inklusive aktiver fra opkøbet af svenske Telenors kommunikationsoperatør Open Universe.

 

GlobalConnect fortsætter sin hastige digitalisering af Nordeuropa. Med udrulningen af et megakapacitetskabel mellem Luleå i det nordlige Sverige og Berlin og med mere end 2.500 km ny fiber gravet ned i jorden i årets første kvartal udgør GlobalConnects 100.000 km det største forbundne fibernetværk i regionen.

GlobalConnects netværk kunne dermed nå 2,5 gang rundt om jordkloden.

 

Med fuld fart på væksten og købet af kommunikationsoperatøren Open Universe får endnu flere områder i Norden adgang til højkapacitets fiberforbindelser og services.

Koncernens kunder på privatmarkedet runder nu 650.000, hvilket er en vækst på 54 procent sammenlignet med fjerde kvartal 2021.

 

“I dag er en fantastisk milepæl for GlobalConnect. Det er resultatet af vores indsats for at digitalisere regionen, som vi har knoklet på de seneste 20 år. Hver eneste dag er vi ude og etablere ny fiber i jorden, som forbinder samfundet med infrastruktur og services, som vil holde i generationer. I årets første kvartal har vi fortsat det stærke momentum, vi havde i 2021, ved at udvide vores fibernetværk i Sverige, Norge og Danmark samt i vores nyere marked Tyskland,” siger Martin Lippert, Group CEO i GlobalConnect.

 

GlobalConnect i tal, Q1 2022 vs Q4 2021
Total fiber: ~ 100.000 km (+6,8 %)
Forbundne private hjem: 650.000 (+54 %), inklusive Open Universe
Datacentre: 30.000 kvm

100,000 km fiber udgøres af nedgravet fiber ejet alene af GlobalConnect i Sverige, Norge, Danmark, Tyskland og Finland. Det inkluderer ikke leasede fiberlinjer.