5 tips til en hurtigere internetforbindelse
Langt de fleste virksomheder er afhængige af en hurtig og pålidelig internetforbindelse for at få arbejdsdagen til at fungere. I mange små og mellemstore virksomheder er der ikke dedikerede medarbejdere til at sikre stabilt internet og netværk. Det skal bare fungere.
Derfor har vi samlet 5 enkle trin til at forbedre jeres eksisterende internetløsning.
1. Placering af wifi-routere
Har du tænkt over, hvor jeres router er placeret? Det er ofte det vigtigste og nemmeste at justere for at få bedre wifi.
Routeren bør placeres så højt som muligt, gerne helt oppe under loftet. I kan fx stille den på en hylde eller et andet højt møbel. Dette er vigtigt, fordi routerens signaler spreder sig nedad og vil nå længere ud, hvis den placeres højt.
Det er også en fordel, hvis routeren eller wifi-enheden er placeret centralt i lokalet – jo tættere du er på enheden, jo bedre signal og styrke får du. Derfor bør I undlade at placere den i et hjørne eller andet afgrænset rum. Køb eventuelt et længere netværkskabel, så I kan placere routeren mere centralt.
2. Genstart jævnligt
Alle har brug for en pause fra tid til anden – det gælder også netværksenheder. En simpel genstart køler routerens hukommelse og giver en ”ny start” til udstyret.
En hurtig genstart kan ofte være en enkel og effektiv løsning, hvis I oplever dårlig wifi-hastighed eller videomøder, der fryser og hakker.
3. Opdatér udstyret løbende
Det er vigtigt at sikre, at routeren altid er opdateret. Det gør I via admin-panelet, hvor I kan foretage en opdatering. Husk at følge instruktionerne nøje. I kan også vælge at købe en administreret router (for eksempel SmartFiber). Så sørger vi for alle opdateringer og sikrer, at udstyret altid kører på den nyeste version.
Hvis routeren har integrerede sikkerhedstjenester, vil en opdatering også sikre, at I er beskyttet mod cybertrusler.
4. Skift adgangskode og bruger-id
Når I får en ny router, kommer den med et standard brugernavn og adgangskode. Disse bør I udskifte til en version, som kun I selv kender, så I undgår at uvedkommende får adgang til netværket.
Det er især vigtigt, at I ændrer adgangskoden.
En standardadgangskode, der følger routeren, kan være meget nemmere for kriminelle at knække end en stærk, unik adgangskode. Gør ikke hackernes arbejde lettere.
5. Adskil gæstenetværk og medarbejdernetværk
Det er vigtigt at adskille jeres gæstenetværk fra det netværk, medarbejderne anvender. Alle eksterne enheder, der forbinder til jeres netværk, kan udgøre en mulig sikkerhedsrisiko, og det er derfor meget vigtigt, at de er tilsluttet et separat lukket netværk.
Vælger I netværksløsningen SmartFiber, medfølger der altid et separat gæstenetværk.