Fiber til private

Vil du bestille fiber til din hjemmeadresse? Skift til GlobalConnect Privat (tidligere Onefiber)

5 tips til en hurtigere internetforbindelse

Langt de fleste virksomheder er afhængige af en hurtig og pålidelig internetforbindelse for at få arbejdsdagen til at fungere. I mange små og mellemstore virksomheder er der ikke dedikerede medarbejdere til at sikre stabilt internet og netværk. Det skal bare fungere.

Derfor har vi samlet 5 enkle trin til at forbedre jeres eksisterende internetløsning.


1. Placering af wifi-routere

Har du tænkt over, hvor jeres router er placeret? Det er ofte det vigtigste og nemmeste at justere for at få bedre wifi.

Routeren bør placeres så højt som muligt, gerne helt oppe under loftet. I kan fx stille den på en hylde eller et andet højt møbel. Dette er vigtigt, fordi routerens signaler spreder sig nedad og vil nå længere ud, hvis den placeres højt.

Det er også en fordel, hvis routeren eller wifi-enheden er placeret centralt i lokalet – jo tættere du er på enheden, jo bedre signal og styrke får du. Derfor bør I undlade at placere den i et hjørne eller andet afgrænset rum. Køb eventuelt et længere netværkskabel, så I kan placere routeren mere centralt.


2. Genstart jævnligt

Alle har brug for en pause fra tid til anden – det gælder også netværksenheder. En simpel genstart køler routerens hukommelse og giver en ”ny start” til udstyret.

En hurtig genstart kan ofte være en enkel og effektiv løsning, hvis I oplever dårlig wifi-hastighed eller videomøder, der fryser og hakker.


3. Opdatér udstyret løbende

Det er vigtigt at sikre, at routeren altid er opdateret. Det gør I via admin-panelet, hvor I kan foretage en opdatering. Husk at følge instruktionerne nøje. I kan også vælge at købe en administreret router (for eksempel SmartFiber). Så sørger vi for alle opdateringer og sikrer, at udstyret altid kører på den nyeste version.

Hvis routeren har integrerede sikkerhedstjenester, vil en opdatering også sikre, at I er beskyttet mod cybertrusler.


4. Skift adgangskode og bruger-id

Når I får en ny router, kommer den med et standard brugernavn og adgangskode. Disse bør I udskifte til en version, som kun I selv kender, så I undgår at uvedkommende får adgang til netværket.
Det er især vigtigt, at I ændrer adgangskoden.

En standardadgangskode, der følger routeren, kan være meget nemmere for kriminelle at knække end en stærk, unik adgangskode. Gør ikke hackernes arbejde lettere.


5. Adskil gæstenetværk og medarbejdernetværk

Det er vigtigt at adskille jeres gæstenetværk fra det netværk, medarbejderne anvender. Alle eksterne enheder, der forbinder til jeres netværk, kan udgøre en mulig sikkerhedsrisiko, og det er derfor meget vigtigt, at de er tilsluttet et separat lukket netværk.

Vælger I netværksløsningen SmartFiber, medfølger der altid et separat gæstenetværk.

1

SmartFiber-boks

80 %

Besparelse på strømforbruget ift. konventionelt netværk

24 timer

Overvågning og driftsikkerhed

Andre faktorer, der påvirker dækningen af jeres trådløse netværk

SmartFiber – en fremtidssikret netværksløsning tilpasset mindre virksomheder

 

Udover ovenstående tips kan I også tænke over, hvordan jeres lokaler er bygget og indrettet. Blandt andet er nedenstående faktorer ofte en hindring for god wifi-dækning:

  • Betonvægge – det gør det svært for signalerne at bryde igennem
  • Stålkonstruktioner – dette fungerer som et spejl på wifi-bjælkerne og vil forringe netværket
  • Glasvægge – i glasvægge er det ofte bly, der vil forringe signalerne.

Måske bør I overveje et mesh-netværk?

Hvis I har fulgt ovenstående tips, men alligevel oplever, at netværket ikke giver ordentlig dækning, kan I med fordel udvide med flere accesspunkter.

Betonvægge, eller lokaler som dækker flere rum eller etager er eksempler, hvor I sandsynligvis kan få gavn af flere accesspunkter.

Accesspunkter er fritstående wifi-enheder, der er fastgjort til loftet, og som er forbundet med en switch. Denne måde at forbinde et trådløst lokalnetværk på, kaldes et mesh-netværk.

Hvor mange accesspunkter I har brug for, afhænger af rummets størrelse, indretning og antal brugere. Typen af vægge og stålkonstruktioner kan også have indflydelse på behovet.

Et mesh-netværk er bygget til at sikre optimal wifi-dækning uden døde zoner. Det er et pålideligt og robust lokalt netværk, der giver højere kapacitet og er let at skalere op eller ned.

Med GlobalConnects komplette netværksløsning SmartFiber er det nemt at udvide med flere accesspunkter, så I får god dækning overalt.

Klar til en enklere og smartere it-hverdag?

Med SmartFiber fra GlobalConnect får I en komplet netværksløsning, der giver jer et sikkert og forudsigeligt netværkssetup – den perfekte løsning til mindre virksomheder.

SmartFiber giver jer alt i ét – lynhurtig fiber, wifi, en ekstra 4G-forbindelse, indbygget sikkerhed og sikker sammenkobling af lokale kontorer eller andre lokationer.

Derudover har I altid fuld indsigt i netværksløsningen via SmartFiber-portalen, hvor I blandt andet kan se status på jeres tjenester og nem adgang til selvbetjening.

Vil I have et gratis netværkstjek?

Lad os hjælpe jer med en stabil og sikker forbindelse, der bare virker - både for jer og jeres gæster. Udfyld formularen eller ring til os på +45 38 40 16 00

Kan din virksomhed få fiber?

Indtast firmanavn eller CVR-nummer og tjek om din virksomhed også kan få alle fordelene ved lynhurtigt fibernet.