Internationale numre - en genvej til nye kunder

Overvejer I at gå ud på nye markeder? Eller er I der allerede, men kun repræsenteret i de lande, hvor I har fysiske afdelinger? Så er muligheden for at få tilknyttet internationale numre til jeres virksomhed måske oplagt for jer.

Hvor er I i dag?

Er jeres internationale afdelinger placeret i de samme lande som jeres kunder? Eller er I placeret, hvor produktionsvilkårene er bedst, eller der, hvor I nu engang startede? I en globaliseret og netværksorienteret verden, er den fysiske tilstedeværelse af virksomheden ikke så afgørende for, om man kan få sine varer eller serviceydelser ud til kunderne. Men det er stadigvæk kunderne, der er afgørende for succesen og for dem, er virksomhedens lokale tilstedeværelse faktisk noget, der har indvirkning på både købsbeslutningen og på oplevelsen af kundeservice efterfølgende.

Internationale numre – en genvej til kunderne

Med internationale numre har I mulighed for at dække de lande, hvor jeres kunder er, uanset hvor i verden I i fysisk er. På den måde kan I dels sikre jer, at kunderne ikke vælger jer fra til fordel for en lokal konkurrent, men det kan også være med til at sikre jer et tættere forhold til kunderne efter det enkelte salg. På den måde kan I øge jeres indflydelse på kundernes loyalitet og sandsynlighed for at vende tilbage næste gang de har brug for det  I tilbyder.

Internationale numre er også en god måde at teste nye markeder af på. Overvejer I f.eks. at udvide fra Danmark til Tyskland, så er det oplagt at teste markedet af med en tysk hjemmeside og selvfølgelig et tysk telefonnummer. I kan dermed tage en genvej til nye markeder, hvis det I leverer vel at mærke lader sig adaptere i øvrigt.

Overvej at være til stede lokalt – det kan være et salgsargument i en globaliseret verden

Undersøgelser over online handel viser, at vi ofte vælger virksomheder til, der er placeret i samme land, som vi selv er. Det giver følelsen af tryghed og bekvemmelighed. Ved nethandel afkodes virksomhedens tilknytning til kundens hjemland oftest ud fra teksten på hjemmesiden og i nogle tilfælde af domænet. Men også telefonnumre til salg og support sender signaler til kunderne, som kan være med til at afgøre kundens købsbeslutning: "Har virksomheden fokus på mit marked, eller skal jeg til at ringe verden rundt, for at få hjælp til mit køb?" 

GlobalConnect samarbejder med alternative udbydere over hele verden

Vi ved, at det er vigtigt at være der, hvor kunderne er. Derfor har vi også været rundt i verden og forhandle med selskaber, der ligner GlobalConnect. Herved kan vi i dag tilbyde internationale numre til de lande, hvor jeres kunder er.

Nyheder om telefoni

{{tagGroup.GroupName}}
{{col.Date}}

Læs mere...

Hent magasinet Insight. Om it. For ledere.