Ullensaker kommune vælger bredbåndsløsning fra GlobalConnect

 

Ullensaker kommune i Norge og GlobalConnect har indgået en aftale om levering af bredbånd i de kommende fire år med en fremtidsrettet og fleksibel service.

Ullensaker kommune forlader et tværkommunalt samarbejde og etablerer i stedet sin egen IKT-organisation og IKT-platform. I den forbindelse har kommunen indgået en aftale med GlobalConnect om levering af SD-WAN (Wide Area Network), der forbinder alle kommunens lokationer til internettet og til et nyt datacenter. Det giver kommunen større fleksibilitet og mere effektive IKT-løsninger.

”Vi oplevede allerede tidligt i processen, at det er en fleksibel løsning, der giver os mange muligheder i fremtiden, og vi ser frem til samarbejdet”, fortæller Bjørn Eriksen, leder af innovation og digitalisering i Ullensaker Kommune.

Ullensaker Kommune huser Gardermoen lufthavn, og mange af kommunens arbejdspladser er placeret i forbindelse med lufthavnen og inden for handel, hoteller, konferencer, transport og logistik. Det stiller høje krav til den teknologiske udvikling, og GlobalConnect vil ved hjælp af fremtidsorienteret computernetværksteknologi (SD-WAN) flytte traditionelle funktioner til skyen. På den måde strømlines og centraliseres Ullensaker kommunes netværk og gør det muligt at udleve kommunens digitale ambitioner.

”Ullensaker kommune har over 39.000 indbyggere og en befolkningsvækst, der stiller store krav til udvikling for at imødekomme indbyggernes digitale behov. Med Oslo Lufthavn Gardermoen er Ullensaker også i en rivende udvikling, når det gælder etablering af virksomheder. Vi er glade for at kunne hjælpe Ullensaker kommune med intelligente bredbåndsløsninger til at understøtte udviklingen,” siger Charlotta Rehman, norsk landechef hos GlobalConnect.