Fiber til private

Vil du bestille fiber til din hjemmeadresse? Skift til GlobalConnect Privat (tidligere Onefiber)

Presse / Organisationsændring i GlobalConnect rokerer i den danske ledelse

GlobalConnect Danmark starter året med en organisationsændring, som har til formål for alvor at sætte den enkelte kundes behov i centrum. Virksomheders digitale infrastruktur bliver mere og mere forretningskritisk, og netværket er fundamentet for det hele. Det kræver en leverandør, som har overblik over alle kundens løsninger og tager det fulde ansvar på tværs.

I spidsen for nyoprettet område

I centrum for organisationsændringen er oprettelsen af en ny division, Customer Value and Experience, som skal ledes af Olof Ottoson. Han har det seneste halvandet år haft rollen som salgsdirektør i GlobalConnect og får i sin nye rolle ansvaret for at levere den bedste samlede kundeoplevelse på tværs af løsninger.

”Vi har i ledelsen haft et benhårdt fokus på kunderejsen, og den er det absolutte centrum for den måde, vi nu organiserer os på. Vi har en forretningskritisk rolle hos vores kunder, og det ansvar tager vi meget alvorligt. Derfor skal vi være endnu nemmere at samarbejde med, og kunderne skal opleve en dedikeret og proaktiv partner, som har overblik over hele infrastrukturen og altid er et skridt foran. Det løfte glæder jeg mig til at være med til at indfri,” siger Olof Ottoson, VP, Customer Value and Experience.

53-årige Olof Ottoson kom til GlobalConnect med betydelig erfaring fra en række ledelsesposter i tele- og it-branchen, senest en stilling som Vice President i Netdesign (TDC Erhverv). Med en baggrund i både salg og drift af kompleks infrastruktur er han den optimale profil til at designe og levere den bedste kundeoplevelse.

Erfaren ny kommerciel direktør

GlobalConnect designer en ny samlet kommerciel organisation, som passer til erhvervslivets behov anno 2022 med dybe kompetencer omkring kundens samlede behov. I front er Uffe Traberg, som lægger den nye rolle oveni rollen som CEO for det GlobalConnect-ejede Netteam.

”Kunderne vælger ikke længere blot den leverandør, som leverer en opdelt netværksløsning til den billigste pris. Virksomheders digitale infrastruktur bliver i højere og højere grad strategisk afgørende, og der er brug for en leverandør med overblik, som kan sammensætte de nødvendige byggeklodser og rådgive proaktivt. Det er vores mål med det nye omfattende setup,” siger Uffe Traberg.

Den nye organisering styrker samtidig sammenhængen mellem GlobalConnects bredde og it-konsulenthuset Netteams formåen til i endnu højere grad at afdække og levere de bedste end-to-end managed løsninger til kunderne.

47-årige Uffe Traberg kom til GlobalConnect i 2020 fra en række topposter i TDC og senest rollen som erhvervsdirektør i Telenor.

Kan din virksomhed få fiber?

Indtast firmanavn eller CVR-nummer og tjek om din virksomhed også kan få alle fordelene ved lynhurtigt fibernet.