Fiber til private

Vil du bestille fiber til din hjemmeadresse? Skift til GlobalConnect Privat (tidligere Onefiber)

Presse / GlobalConnect først med fremtidens netværk

 

GlobalConnect bliver den første netværksleverandør, der giver virksomheder i Danmark adgang til SD-WAN.

 

Det er en helt ny teknologi, der vil give virksomhederne styrket sikkerhed, større fleksibilitet og bedre udnyttelse af høje hastighed i hele netværket. Det sker ind imellem, at der dukker nye teknologiske løsninger op, som får betydning for stort set alle brancher. Det er præcis sådan en løsning, der er tale om, når GlobalConnect om kort tid som den første netværksleverandør er klar til at rulle SD-WAN ud til virksomheder i Danmark. Netværksteknologien, SD-WAN (Software Defined Wide Area Network), er relativt ny blandt danske virksomheder, men i løbet af de næste fem år vil størstedelen af større virksomheder herhjemme bruge teknologien. Det mener Marie Skouenborg, som har ansvaret for at udvikle SD-WAN-produkter til GlobalConnects kunder.

 

”Der er så mange fordele ved SD-WAN-teknologien, at virksomhederne bliver nødt til at forholde sig til det som en del af deres forretningsstrategi. Det vil ikke være et spørgsmål om, hvorvidt virksomhederne skal have teknologien, men mere et spørgsmål om hvornår.”

Marie Skouenborg, Head of Dynamic Network Services hos GlobalConnect

 

Konkrete fordele med SD-WAN

I USA er teknologien mere udbredt, og der er enorme forventninger til SD-WAN. Ifølge IDC vil markedet for SD-WAN i 2023 være 35 mia. DKK, og andre analysevirksomheder forventer at markedet vil vokse med op til 58 procent om året frem imod 2025. GlobalConnect har for nyligt valgt amerikanske Versa Networks med stor erfaring på området, som leverandør af softwaren på GlobalConnects nordiske SD-WAN-tjenester.

”Vi ved, at denne teknologi vil give virksomhederne større fleksibilitet, styrket sikkerhed og bedre udnyttelse af hastighederne i hele netværket. Forskellen fra den nuværende teknologi til SD-WAN er så stor, at det vil blive et konkurrenceparameter for virksomhederne. Derfor er det ikke kun relevant for it-afdelingerne, men også for ledelsen at forholde sig til den nye teknologi. Det er en stor sejr, at GlobalConnect i dag kan præsentere et køreklart produkt på det danske marked, og det er et syvmileskridt i forhold til vores forretningsstrategi,” siger administrerende direktør Martin Lippert, GlobalConnect.

 

Nu styres nettet via software

SD-WAN er afløseren for de nuværende WAN-løsninger – Wide Area Network – som MPLS og IPVPN, der bruges af danske virksomheder i dag. Med de traditionelle løsninger er mulighederne i netværket stærkt bundet af hardwaren og den enkelte løsning. Med SD-WAN styres netværket med software, uafhængigt af hardwaren i det underliggende netværk, og det giver en række fordele. Her er de vigtigste:

  • Fleksibilitet – funktioner og tilladelser ændres centralt via et online dashboard i stedet for på hver enkelt router
  • Hastighed og stabilitet er i fokus. Med SD-WAN-netværk kan data sendes via flere netværk på samme tid, via kabel, trådløst og mobilnetværk. Ved nedbrud kan virksomhederne selv administrere og prioritere forretningskritiske applikationer, så forretningen påvirkes mindst muligt.
  • Sikkerhed styrkes. Firewall, VPN og andre sikkerhedsteknologier bliver en del af netværket og kan ændres løbende, uden at hver enkelt router skal opdateres og uden behov for ny hardware.
  • It-afdelingen behøver ikke længere at sende medarbejdere fra hovedkontoret ud til hver enkelt afdeling, hver gang netværket skal ændres. Det hele kan klares fra et online dashboard – i ét hug.

GlobalConnect forventer at kunne sende det første danske SD-WAN-produkt på markedet efter nytår.

 

For flere oplysninger og kontaktinfo på Head of Dynamic Network Services, Marie Skouenborg, GlobalConnect, kontakt:

 

Om GlobalConnect

GlobalConnect er et førende teknologi- og telekommunikationsselskab i Nordeuropa. Koncernen leverer helhedsløsninger fra jord til sky baseret på egen infrastruktur, der består af 42.000 km fibernetværk og 18.000 kvadratmeter datacenter.

 GlobalConnect har 24.000 erhvervskunder og dækker alle brancher fra små- og mellemstore virksomheder til den offentlige sektor og multinationale selskaber. I Norge leverer GlobalConnect også til 83.000 privatkunder gennem brandet Homenet.

 Med ejer EQT Infrastructure i ryggen har GlobalConnect igangsat en ambitiøs vækststrategi, hvor der investeres i ny infrastruktur, datacenter og outsourcing, intelligent automatisering og sikkerhedsløsninger.

 GlobalConnect har flere end 900 ansatte, en omsætning på DKK 2,5 milliarder i 2018 og hovedkontor i Taastrup og Fornebu, Norge.

Kan din virksomhed få fiber?

Indtast firmanavn eller CVR-nummer og tjek om din virksomhed også kan få alle fordelene ved lynhurtigt fibernet.