Fiber til private

Vil du bestille fiber til din hjemmeadresse? Skift til GlobalConnect Privat (tidligere Onefiber)

Er SD-WAN løsningen for jer?

Den hybride arbejdsplads er kommet for at blive og det stiller højere krav til virksomhedernes digitale infrastruktur. Netværket skal ikke bare virke, men også være sikkert og fleksibelt, så medarbejdere kan komme på, uanset om de arbejder på kontoret, hjemme eller et helt tredje sted.

Vi ser en stigning i både virksomheder og offentlige institutioner, der skifter til SD-WAN. Men hvad er SD-WAN egentlig?

SD-WAN står for Software-Defined Wide Area Network og er en software-baseret netværksløsning, der gør det nemt for forskellige tilsluttede enheder at kommunikere med hinanden. Flere og flere virksomheder vælger SD-WAN som netværksløsning, hvilket gør det til et af de hurtigst voksende infratrukturprodukter på markedet.

GlobalConnect tilbyder, som den eneste leverandør på markedet, en samlet løsning, hvor SD-WAN sammen med Managed LAN & WiFi sikrer en stærk, fleksibel og sikker netværksløsning præcis tilpasset jeres behov. Læs mere om SmartConnect.

 

Enhver succesfuld netværksløsning starter med en ordentlig analyse af jeres organisations behov, risici og muligheder. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste fordele ved SD-WAN, så I kan få et indblik i, om det er den rigtige løsning for jer.

 

6 grunde til at investere i SD-WAN

  1. I arbejder – eller vil arbejde – cloud-baseret

At kunne arbejde andre steder end kontoret er blevet et standardbehov for nutidens arbejdspladser. De seneste par år har vi også set det blev nødvendigt for mange virksomheder at overføre deres data til offentlige eller hybride cloud-tjenester. Mange virksomheder er dermed kommet i cloud på ret kort tid.

Med SD-WAN kan I undgå langsom load-tid og samtidig øge sikkerhedsniveauet så det svarer til hvad man kræver af en gennemtænkt netværksløsning – hvilket SD-WAN kan tilbyde.

 

  1. Sikkerhed er afgørende

Risikoen for cyberangreb stiger hele tiden. Med software-baserede sikkerhedsløsninger som SD-WAN får I indbygget kryptering og prioritering af trafikken, hvilket øger sikkerheden markant. Det bliver særligt relevant, hvis I ønsker at konfigurere Next Generation Firewalls og samtidig udnytte fordelene ved cloud-baserede arbejdsmetoder.

 

  1. I planlægger at vækste og har brug for en skalerbar netværksløsning

Har I brug for at kunne opskalere forretningen på en hurtig og sikker måde? SD-WAN giver jer mulighed for hurtigt at give en ny filial stabil og sikker adgang til virksomhedens data og applikationer. Det er også muligt at lave løsninger til et midlertidigt anlæg, såsom en byggeplads eller pop-up butik, der mangler fiber, men stadig har brug for adgang til internettet og interne netværksapplikationer.

 

  1. I vil kunne prioritere bestemt trafik

Er internettet haltende, fordi nogen i virksomheden pludselig bruger enorme mængde data? Med en SD-WAN-løsning kan du fordele båndbredden ud fra forskellige typer trafik. På den måde kan du sikre dig, at kritiske applikationer, så som kasseapparaterne eller jeres kundesupport-system altid har kapacitet nok og får højeste prioritet i netværket, mens mindre vigtig trafik nedprioriteres.

 

  1. I har behov for at bevare overblikket over hele netværket

Er du træt af at modtage opkald om, at internettet er nede, uden selv at kunne danne dig et overblik? Med SD-WAN får du overblik over alle dele af netværket via en portal. Der kan du følge alle netværksbrugere og deres kapacitetsforbrug, se om netværket fungerer som det skal og få detaljerede rapporter om netværkets overordnede ydeevne.

 

  1. I har kontorer i flere lande og vil gerne spare penge

Den pris forskellige virksomheder betaler for deres netværksløsninger kan variere meget. WAN udgør ofte omkring en tiendedel af en virksomheds IT-budget og her er der derfor store summer at spare. Hvis din virksomhed har aktiviteter i flere forskellige lande og bruger en VPN-tjeneste, kan du reducere dine abonnementsomkostninger, ved i stedet at skifte til en løsning med SD-WAN.

 

 

Vil du læse mere om SD-WAN, og hvordan det kan hjælpe din virksomhed med at kommunikere smartere, billigere og mere fleksibelt?

Kan din virksomhed få fiber?

Indtast firmanavn eller CVR-nummer og tjek om din virksomhed også kan få alle fordelene ved lynhurtigt fibernet.