Den klassiske transportteknologi

Hvad er SDH?

SDH står for Synchronous Digital Hierarchy og er en teknisk standard for hurtig overførsel af store mængder data over et fiberoptisk netværk. SDH blev oprindeligt udviklet for at udvide kapaciteten af såkaldte asynkrone (PDH) transportnetværk, og bruges stadig af mange store teleoperatører. SDH er hierarkisk opbygget med hastigheder fra ca. 2 megabit (VC-12) til ca. 10 gigabit (STM-64) per sekund eller mere. Mange teleoperatørers transportrygrad - dvs. backbones - udgøres idag af SDH.

Hvad er fordelene ved SDH?

SDH indeholder en række tekniske fordele, som især er vigtige for teleoperatører. SDH benyttes ofte til at overføre kredsløbskoblede forbindelser (almindelig telefoni), selvom pakkekobling idag også er mulig. SDH muliggør direkte opkobling f.eks. til andre store teleoperatørers internationale telefoni-netværk, og teknologien udmærker sig ved mulighed for professionel overvågning samt et stort udvalg af leverandører.

Hvordan benyttes SDH i praksis?

SDH benyttes i høj grad til at skabe sikre netværksforbindelser imellem teleoperatørernes centraler og andet udstyr, f.eks. som et backbone til og fra mobilcentraler, især fordi meget eksisternede teleudstyr har indbygget hardware, som understøtter SDH-standarden. GlobalConnect har arbejdet med SDH i mange år, og vi råder over ideele betingelser for at tilbyde SDH-forbindelser, som bæres på vores landsdækkende fibernet.