Mange farver - masser af gigabits

Hvad er Oplyst Fiber (WDM)?

En optisk fiber er i stand til at overføre meget store mængder information via lys. Bryder man lyset op i flere farver - dvs. bølgelængder - kan én enkelt fiber bære mange informationsstrømme af meget høj hastighed uden at de enkelte bølger forstyrrer hinanden. På den måde opnår man både en meget stor kapacitet og fysisk adskillelse af datastrømme. Metoden kaldes WDM eller Wavelength Division Multiplexing.

Hvad er fordelene ved Oplyst Fiber (WDM)?

For det første byder Oplyst Fiber (WDM) på meget høje hastigheder på op til 10 gigabit per sekund per bølgelængde. I alt 40 bølgelængder kan benyttes på én fiber, hvilket giver en maksimal hastighed på 400 gigabit per sekund per fiber. For det andet er Oplyst Fiber (WDM) en meget sikker løsning, fordi data på en enkelt bølge ikke blandes med andre data. Med Oplyst Fiber (WDM) får du dit eget private netværk.

Hvordan benyttes Oplyst Fiber (WDM)?

Oplyst Fiber (WDM) benyttes især af virksomheder, som har behov for høj transportkapacitet, stor sikkerhed og stor frihed til at råde over eget net. Friheden ligger i at man med Oplyst Fiber (WDM) fra GlobalConnect reelt bliver sin egen bredbåndsleverandør, og selv kan råde frit over sine transportressourcer. Samtidig byder Oplyst Fiber (WDM) på betydelig fremtidssikring, da det altid er muligt på enkel vis at tilføje flere bølger.