Blog

ICH mødt med begejstring i Milano

Claus Hetting, 10-02-2011


Hvis du var i tvivl om, hvorvidt ICH - GlobalConnects clearing house model for hurtigere udrulning af digital infrastruktur - har sin gang på jorden, så må den tvivl være forduftet efter dagens ICH-præsentation i Milano. GlobalConnects Birger Hauge præsenterede for 300 delegerede, og begejstringen var (næsten) udelt...

Hvert år afholder FTTH Council - fiberleverandørernes fællesorganisation - en stor konference om fiber til hjemmet (FTTH) og denne gang foregik seancen i Milano. GlobalConnects Birger Hauge var med for at præsentere ICH - Infrastructure Clearing House - en spritnyt koncept, som er indrettet til at sætte skub i Videnssamfundet - herunder udrulningen af fiber.

- Jeg fik henvendelser fra en lang række lande - herunder Grækenland, Norge, Sverige, Holland og England - som alle synes, at ICH er en oplagt idé. Det synes vi jo også selv - så jeg må sige, at missionen i Milano lykkedes, siger Birger Hauge.

Kort fortalt går ICH ud på at indføre regulering, som forpligter alle, som graver i den dansk muld, at nedlægge tomrør til f.eks. fiber eller andre kabler. ICH - som er en fond - skal finansiere omkostningerne til tomrørerne, og samme kan derefter købes af ICH til en reguleret pris, f.eks. af teleselskaber eller andre, som ønsker at bruge tomrørerne til ny infrastruktur. Hele regnestykket går lige o-p op når de regulerede priser vælges rigtigt.

- Slutresultatet er, at prisen på at rulle fiber ud bliver meget lavere, fordi gravearbejdet udnyttes til at lægge tomrør ned hver gang, også når det handler om nedgravning af elledninger, vand, osv. Og ICH betaler for sig selv, og er i cash-flow plus inden for ganske få år, pointerer Birger Hauge.

GlobalConnect arbejder lige nu på en White Paper om ICH, som snart vil blive tilgængelig på denne webside.

/C.

 

0 Kommentar

Deltag i debatten og skriv en kommentar


Skriv en kommentar

Notificer mig per email om nye kommentarer til denne blog post

Relaterede artikler