Blog

Hjælp! Moores Lov bryder sammen i 2015…eller?

Fibernettet bruges som bekendt til at danne netværk imellem computers og servere, og derfor er udviklingen af computernes regnekraft også et vigtigt emne for alle, som interesserer sig for fiber. Jo hurtigere computerne bliver, jo større bliver behovet for fibernettet. Men hvor meget hurtigere kan en computer blive?

I 1965 sagde Gordon Moore - en af virksomheden Intels grundlæggere - at regnekraften for en CPU-chip (computerhjerne) omtrentligt fordobles ca. hvert halvandet år. Det skyldes, at de enkelte transistorer (der er millioner af slagsen), som udgør computerens hjerne, hele tiden kan gøres mindre og mindre. Den lov synes stadig at holde, men hvad gør vi, når de enkelte transistorer ganske enkelt ikke kan blive mindre? Stopper udviklingen af regnekraft monstro?

Det hurtige svar er nej, naturligvis ikke - menneskeheden skal nok finde på noget - om ikke andet kan man gøre CPU'erne større. Så fibernettet skal nok blive vigtigere end nogensinde før. Men det forestående sammenbrud af Moores Lov er stadig et alvorligt problem, fordi computerkraft er én af motorerne i Internet-økonomien, som af de fleste forventes at blive endnu vigtigere i fremtiden.

Nogle eksperter mener, at grænsen for Moores Lov allerede vil være nået i 2015, og at det derfra vil blive svært at øge regnekraften i samme tempo som hidtil. I 2020 vil en transistor på en chip være på størrelse med ét molekyle - og så må grænsen vist være nået, skulle man tro. Skal man videre derfra, kræver det teknologi, som kan manipulere med atomer. Og hold nu fast - her bliver det hele en anelse scifi-agtigt, fordi vi er nu landet dybt i kvantefysikkens uudgrundelige mysterier. Vi får nemlig brug for en kvante-computer.

I kvante-computerens bizarre verden handler det nemlig ikke længere om bits (nuller og éttaller) men om qubits - som kan være nul, ét og en masse andre ting på en og samme tid, og som bør opfattes lidt på samme måde som bølger.  En kvante-computer (dvs. en regnemaskine) bruges derefter til at skabe de rigtige bølgemønstre, hvor bølger af partikler brydes imod hinanden for at give det rigtige resultat. På den måde kan en kvante-computer udføre en masse beregninger parallelt, og er bl.a. derfor meget hurtigere end noget som helst verden før har set.

Enkelt, ikke sandt? Og hvis du forstod det, så er der en ledig stilling på Niels Bohr Instituttet, som du bør søge. Desværre er videnskaben endnu ikke nået ret langt med kvante-computere, fordi det tilsyneladende er meget svært at få ekstremt små partikler - så som atomer eller elektroner - til at stå stille længe nok på samme sted og på en række, sådan populært sagt (altså at befinde sig i samme tilstand før man begynder at flytte på dem). Indtil videre er man kun nået op på et par stykker, så der går nok en rum tid endnu før vi ser den første brugelige kvante-computer.

http://seedmagazine.com/content/article/cribsheet_15_quantum_computing/