Blog

Danmark overhales af Østeuropa på fiberfronten

Claus Hetting, 21-12-2010


Det er sørgeligt men sandt - Danmark er sakket agterud på fiberfronten i forhold til en række Østeuropæiske lande, som tydeligvis har fiber højt på den politiske agenda. Det fremgår af den årlige status på udrulning af fiber til hjemmet i Europa fra FTTH Council Europe (se www.ftthcouncil.eu).

Litauen, Slovenien og Slovakiet har alle overhalet Danmark i procentvis udrulning af fiber til hjemmet, og Danmark lander derfor på en beskeden sjetteplads. Sverige og Norge indtager hhv. anden og tredjepladsen. Litauen forsyner i dag næsten 21% af befolkningen med fiberbredbånd, mens vi i Danmark kun er nået op på sølle 7,8%, svarende til ca. 195.000 abonnenter.

Som helhed ser det ikke godt ud for FTTH i Europa. Sølle 3.2 millioner europæere benytter i dag fiberbredbånd, og det er en forsvindende lille procentdel af regionens befolkning - under 1% (målt som andel af husstande). Til sammenligning når Sydkorea op på 55% og Japan 36%, skarpt forfulgt af Hong Kong med 34%.

 

0 Kommentar

Deltag i debatten og skriv en kommentar


Skriv en kommentar

Notificer mig per email om nye kommentarer til denne blog post

Relaterede artikler