Bit/s of Inspiration: Hvordan skaber man grobund for digital innovation i Danmark?
Claus Hetting, 27-10-2011
Det var et af de helt store spørgsmål under Bit/s of
Inspiration, som løb af stablen den 25. oktober i Børssalen i
København. Inspireret af et nyt interaktivt konferenceformat - ikke
mindst tre visionære talere - greb mere end 100 deltagere
udfordringen og kastede sig ud i en brainstorm om Danmarks digitale
fremtid.
Har konferencen inspireret dig til nye ideer - eller måske nye
synspunkter? Det håber vi.
Så nu fortsætter vi debatten og udvekslingen af idéer her på
bloggen.
Meld dig ind i debatten nu - så vi i fællesskab kan
støbe kuglerne til Danmarks digitale fremtid!
Her et par af de hotteste temaer fra Bit/s:
Danske virksomheder er klar - vi er
omstillingsparate!
Vores hjemlige virksomhedskultur er ideel, når det gælder om at
skabe innovation. Det skyldes, at vi foretrækker flade
virksomhedsorganisationer, som giver plads og muligheder til føre
nye ideer ud i livet. Er du enig? Blog med her, hvis du har noget
at dele - gerne med idéer til hvordan vi udnytter denne stærke
indstilling endnu mere.
Mere viden: Uddannelse, forskning og samarbejde i
centrum
Vi har altid været gode til uddannelse og forskning - men
hvordan gør vi den endnu bedre, og hvordan kan vi udnytte de nye
muligheder for samarbejde, som ligger i f.eks. sociale medier?
Dagens første taler - Albert Angehrn - viste, at vidensdeling og
collaboration - dvs. græsrods-samarbejde på tværs af organisationer
og strukturer - er vejen frem. Har du eksempler - eller idéer til -
hvordan det kan udnyttes?
Længe leve den digitale grønne revolution
Verden hungrer efter grønne løsninger - og her er ny digital
teknologi et kerneområde. I Danmark er vi førende inden for grøn
teknologi, men hvordan gør vi det lettere for ny virksomheder at
gøre sig gældende på de store markeder? Del dine synspunkter og din
viden - vi har brug for den.