GlobalConnect indgår samarbejdsaftale om datacenterdrift med EG på trecifret millionbeløb

Pressemeddelelse

Den 29. juni 2018.

 

GlobalConnect indgår samarbejdsaftale om datacenterdrift med EG på trecifret millionbeløb

 

En ny samarbejdsaftale mellem GlobalConnect og EG betyder, at GlobalConnect overtager ansvaret for drift og udvikling af EG’s eksisterende datacenter. Dermed får 11.000 kunder og samarbejdspartnere fra EG nu adgang til stærkere og endnu mere fokuserede datacenter- og cloud-løsninger.

 

EG styrker sin forretning for cloud- og datacenterløsninger ved at indgå en strategisk samarbejdsaftale med GlobalConnect, som pr. 1. juli 2018 overtager ansvaret for drift og udvikling af EG’s datacenter. Alle EG-kunders aftaler og kontaktpersoner hos EG forbliver uændrede.

 

Henrik Møller, der er Chief Technology Officer i EG, siger om aftalen med GlobalConnect: “Ved at lade Global Connect overtage den daglige drift og udvikling, kan vi i EG forsætte med at fokusere på vores branchespecifikke vertikaler. Samtidig får vores kunder det bedste fra to verdener. Ved at aftaler og kontaktpersoner forbliver uændrede, sikrer vi kunderne kontinuitet og en forsat dyb indsigt i deres behov samtidig med, at kunderne får adgang til GlobalConnects brede pallette af løsninger inden for outsourcing, cloud og datacenter. Sidst men ikke mindst sikrer GlobalConnects størrelse og fokus, at vores kunder forsat vil være sikret adgang til konkurrencedygtige infrastrukturløsninger og cloud-løsninger."

 

Hos GlobalConnect glæder Anton Therkildsen, CSO, sig over den nye outsourcing­-aftale med EG: “Denne strategiske samarbejdsaftale med EG cementerer vores målsætning om at vokse markant inden for it-outsourcing. Med EG som partner får GlobalConnect adgang til en stor, attraktiv og etableret skandinavisk kundeportefølje. Det øger vores volumen på det nordeuropæiske marked til glæde for både EG’s kunder samt vores eksisterende og potentielle kunder”.

 

En strategisk aftale alle vinder på

Et stigende behov for cloud- og datacenterløsninger har været afgørende for EG’s strategiske overvejelser. EG fokuserer kompromisløst på kundernes behov for at sikre, at kundernes løsninger altid er "ahead of the curve". Valget af GlobalConnect som samarbejdspartner afspejler dette strategiske fokus.

 

“Vores nuværende set-up er stabilt og attraktivt, og der har da også været flere muligheder for at indgå samarbejdsaftaler. Vores primære fokus har været at finde en partner, som vil være i stand til at tilføre vores kunder endnu mere værdi end det eksisterende set-up. Det har desuden også været et vigtigt parameter for os, at GlobalConnect forsat sikrer vores kunder dansk support”, slutter Henrik Møller. 

 

Om GlobalConnect

GlobalConnect er Danmarks førende udbyder af fibernet, datacentre og cloud-løsninger. Virksomheden dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et 15.000 km langt netværk af optisk fiber og 13.000 m2 datacentre. GlobalConnect er grundlagt i 1998 og har i dag mere end 300 medarbejdere på fire lokationer, heraf én i Tyskland. Virksomheden havde i 2017 en omsætning på 694 mio. kr. For mindre end en måned siden overtog virksomheden fibernetselskabet Nianet og er derfor vokset fra 300 til 450 medarbejdere.

 

Om EG
EG er en skandinavisk teknologipartner, der leverer digitaliseringsløsninger i verdensklasse til offentlige og kommercielle kunder. Vores mål er at give vores kunder mulighed for at realisere deres fulde potentiale. Vores middel er konsekvent kundefokus, dyb brancheforståelse samt tiltrækning og fastholdelse af branchens dygtigste. Læs mere på
eg.dk.

 

For mere information kontakt:

Anton Therkildsen, CSO, GlobalConnect A/S
Tlf.: 2713 3301
E-mail: anton.therkildsen@globalconnect.dk 

Hør mere

Hent magasinet Insight. Om it. For ledere.