GlobalConnect og Broadnet fusionerer

GlobalConnect og Broadnet fusionerer og danner førende fiberbaseret leverandør af datakommunikation i Nordeuropa

GlobalConnect fusionerer med Broadnet for at skabe en førende fiberbaseret leverandør af datakommunikation i Nordeuropa. Fusionen vil styrke det samlede selskabs produkt- og serviceudbud i arbejdet med digital transformation for erhvervskunder. Samtidig vil den nye virksomhed udgøre en stærk base for vækst og ekspansion i væsentlige markeder.

 

“Vi er stolte over at kunne præsentere et samlet Broadnet og GlobalConnect, der muliggør digital omstilling for erhvervskunder i Nordeuropa. Den samlede virksomhed bliver førende indenfor fiberbaseret kommunikation og vil bidrage til en forstærket digital transformation for såvel nationale som multinationale virksomheder. Det skal ske ved at tilbyde og udbygge avancerede digitale platforme, serviceydelser og kundesupport,” siger Martin Lippert, CEO i Broadnet og udnævnt CEO i den samlede virksomhed.

 

GlobalConnect er den førende udfordrer på markedet for professionel datakommunikation i Danmark. Virksomheden har en stærk position herhjemme og i Nordtyskland, og driver et netværk på 15.300 km fiberforbindelse, der udgør et væsentligt brohoved for datatrafikken mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Selskabet er også Danmarks største leverandør af datacenterydelser med 13.000 kvadratmeter sikret co-location kapacitet og en væsentlig aktør på markedet for IT-outsourcing. Broadnet kontrollerer mere end

24.000 km fiberforbindelse i Norge gennem sine landsdækkende netværk, der forbinder mere end 90 byer i hele landet. Broadnet er blandt Norges største leverandører af fiberbaseret datakommunikation på erhvervsmarkedet og leverer desuden til privatforbrugere under navnet HomeNet.

 

Kombinationen af Broadnet og GlobalConnects infrastruktur og tjenester vil udvide det sammenlagte selskabs tilbud på tværs af landegrænserne.

 

“Broadnet og GlobalConnect er et stærkt, strategisk match og vil drage nytte af den stigende efterspørgsel efter højere kapacitet i kombination med en sikret kundeadgang til infrastruktur i såvel datacentre som cloud- løsninger. Fusionen betyder en markant styrkelse af selskabets evne til at drive udviklingen af den digitale transformation for B2B datacom-kunder og giver en solid platform for ekspansion i vigtige markeder,” siger Per Morten Torvildsen, bestyrelsesformand i GlobalConnect og bestyrelsesformand i den fusionerede virksomhed.

 

GlobalConnect og Broadnets hovedaktionær er investeringsvirksomheden EQT, gennem kapitalfonden EQT Infrastructure III. Virksomhederne havde i 2017 tilsammen en omsætning på ca. 2 mia dkk. og et resultat på ca. 685 mio dkk. (EBITDA).

 

”EQT ser store muligheder for Broadnet og GlobalConnect i de nordeuropæiske markeder. EQT er overbevist om at denne fusion vil positionere det nye selskab optimalt til at servicere kunderne gennem værdiskabende og fremtidssikrede kommunikationsløsninger samt infrastruktur med fleksibel cloud-adgang. EQT vil fortsat investere i virksomheden og støtter fuldt ud målsætning om at blive den førende og mest omstillingsparate udfordrerpåmarkederneforcloud-baseredeløsninger,”sigerMasoudHomayoun,PartnerhosEQTPartnersog investeringsrådgiver i EQT Infrastructure.

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Martin Lippert, CEO i Broadnet og udnævnt CEO i den samlede virksomhed, +47 400 33 413

Masoud Homayoun, partner i EQT Partners, Investeringsrådgiver for EQT Infrastructure, +46 8 506 553 76

Rasmus G. Kristensen, Harbinger Public Relations, +45 22 18 41 56

 

Mere information: www.eqtpartners.com

Hent magasinet Insight. Om it. For ledere.