Cloud-markedet skal ud af tågen - cloud-barometer 2015

Der finder en markant vækst sted i Cloud-markedet i disse år. Nu cirka ti år efter, at markedet for it-outcourcing for første gang så dagens lys, udgør det i Danmark 19 milliarder kroner. Den offentlige sektor alene udgør 30 % (ca. 6 milliarder) af dette marked.

Af Lars Bennetzen i Telekommunikation

Danmarks førende alternative udbyder af fibernet, datacentre og cloud-løsninger, GlobalConnect, har udført en analyse, der beskriver markedet, spillerne og fremtiden for cloud i Danmark. Analysen belyser blandt andet nogle af de spørgsmål, som potentielle cloud-kunder ofte stiller, blandt andet om alt skal lægges i skyen, om cloud-løsninger er billigere, om det er sikkert at lægge sine data ud, og hvordan fremtiden for cloud-markedet i Danmark ser ud.

Tidligere har cloud-markedet ikke været et særligt transparent marked. Brugerne har haft svært ved at gennemskue, hvilke ydelser de betalte for, og dermed blev det en kompliceret opgave at sammenligne ydelserne fra de forskellige leverandører. Men i takt med at cloud-markedet bliver mere modent, mener GlobalConnect, at det også bør blive mere transparent, og dermed mere gennemskueligt for brugerne.

GlobalConnect konstaterer i deres analyse, at cloud-løsninger er smarte, effektive og kan være økonomisk attraktive. Men cloud kræver tillid. Tillid til teknologien og især tillid til leverandøren. Ifølge GlobalConnects undersøgelse er netop tillid til leverandøren og til sikkerheden omkring løsningen en af de helt store bekymringer i forbindelse med cloud.

Læs artiklen

Nyheder om cloud og it-outsourcing

{{tagGroup.GroupName}}
{{col.Date}}

Læs mere...

Hent magasinet Insight. Om it. For ledere.