At kunne visualisere et datacenter

13.000 m2 datacenter på samvittigheden

Det er ikke alle, der kan lukke øjnene og designe et højteknologisk datacenter. Mød manden, der både bruger sin kreative og logiske sans i sit daglige arbejde.

Han har mange evner og får dem alle i spil i sit job som Senior Group Manager, Datacenter hos GlobalConnect. Tore Heide Villund har været i spidsen for planlægning, projektering, salg og opførelse af hele 10.000 m2 ud af GlobalConnects samlede 13.000 m2 datacenterkapacitet. Han brænder både for den forretningsmæssige og praktiske del af jobbet– og alle delene indimellem.

Selvkørende mandskab

”Det er vist ikke helt forkert at beskrive mit job som alsidigt”, fortæller Tore og smiler – ”på én og samme dag kan jeg vurdere farveprøver til gulvet i de nye haller, tale med elektrikere om strømforsyning i de eksisterende haller, diskutere design med projektlederne i afdelingen og være med til at udforme projekttilbud i fællesskab med salgsafdelingen. Jeg er inde over utrolig mange aspekter af GlobalConnects datacenter-afdeling og er daglig leder for et fantastisk selvkørende mandskab på 10 personer, som hver dag gør en kæmpe indsats, og som giver mig frihed til at arbejde på nye projekter.”  

At se med lukkede øjne

Tore har arbejdet hos GlobalConnect i 5 år og har været med til at bygge housing op som forretningsområde fra sin første dag i jobbet. I øjeblikket lægger han sammen med sit mandskab første hånd på hal nr. 18 - 25, der er ved at blive indrettet som datacentre og til at huse virksomheders, organisationers og finanssektorens digitale hjerte. "Det er fantastisk at være med til at følge projekterne, fra vi beslutter os for at udvide, til det færdige resultat står klart. At se alt det, jeg visualiserede for mig selv i projektets spæde start, er snart parat til at modtage nye kunder.” 

Tore vælger farver til gulvet i de nye state-of-the-art haller på Hørskætten i Taastrup

I år blev Tore akkrediteret Tier Designer af amerikanske Uptime Institute som nr. 948 i hele verden.

Det er godt at vide, hvor skabet skal stå! Tore holder styr på indretningsplaner og design over GlobalConnects syv nye datahaller. De første servere flytter ind i starten af næste år.

Et lækkert datacenter

Tore har øje for både store linjer og detaljer, når han designer nye datahaller, og lægger lige så mange kræfter i æstetisk finish, som når han renoverer sin lejlighed derhjemme: ”Vi har høje standarder for indretningen af vores datahaller – det skal være en god oplevelse for vores kunder at kommer her. Selvom stedet bare bliver fyldt op med teknik, ledninger og sikkerhedsudstyr, så sætter vi i en ære i, at hallerne også skal være lækre – hvis altså man kan tale om et lækkert datacenter”, afslutter Tore. 

 

Tore Heide Villund er 48 år, bor på Frederiksberg med sin søn og har en professionel fortid hos Falck, hvor han havde ansvaret for alle Falck stationer og vagtcentraler i landet

Hent magasinet Insight. Om it. For ledere.