Dato: Mandag, 23. Januar, 2012

EU formandskab og (næsten) Kgl.
Hofleverandør
GigaContent startede 2012 med en royal leverance, da
livetransmissioner fra Dronning Margrethes 40 års jubilæum blev
sendt via en GigaContent forbindelse. "Vi har blandt andet leveret
forbindelserne fra Rådhuspladsen og Amalienborg , så man kan jo
næsten sige, at vi er Kongelig Hofleverandør," smiler Brian Slott,
teknisk direktør i GigaContent. Iøvrigt blev dronniningens
første LIVE interview transmitteret i HD for første gang, da det
var TV2 NEWS første HD produktion.
Udover at levere kongeligt stof er GigaContent også blev valgt
som leverandør til det danske EU formandskab. Det betyder, at alt,
hvad der produceres fra Bella Center - hvor kontoret er lige nu -
og senere fra Horsens Forum, leveres via en GigaContent
forbindelse. Der vil blive produceret indhold til såvel
internationale som nationale TV som web og iPhone, ligesom der også
produceres en masse til internt EU-brug.
Stigning i HD transmissioner og fokus på
GigaXchange
2012 bliver et år med fokus på HD transmissioner, og ifølge
Brian Slott kommer vi til at se en kraftig stigning. "Med de mange
nye HD kanaler, der blev lanceret ved årsskiftet, bliver det et
område i voldsom vækst", siger Brian Slott.
Der er desuden også store forventninger til GigaContents produkt
GigaXchange, der giver private virksomheder,
produktionsvirksomheder eller broadcastere mulighed for at sende
eller modtage direkte TV til og fra begivenheder
(sportshaller og baner mv.) samt andre internationale
broadcastere og TV-udbydere i udlandet - i fuld
broadcastkvalitet!
"Med GigaXchange får danske virksomheder en enestående mulighed
for at eksponere deres budskaber på udenlandske TV-kanaler, hvad
enten vi taler om SKY News, CNBC, Bloomberg eller CNN. Man kommer
altså helt tæt på den internationale medieverden," siger Brian
Slott.
Mere TV-tid til kunderne
Mange virksomheder søger efter alternative måder at markedsføre
sig på frem for de mere traditionelle former. En stor del af
GigaContents kunder har via deres opkoblinger fået adgang til et
uvurderligt medie - direkte TV! Omregnet i værdien af et
reklamespot i bedste sendetid, er der en stor gevinst at hente. I
2011 blev der eksempelvis sendt mere end 42.000 minutters
finansindhold fra GigaContents finasielle kunder, der blandt andet
tæller Jyske Bank, Saxobank og Sydbank.
"Vores entreprise kunder har ca. 100 opkoblinger pr. måned, og
vi kan se, at når de først er koblet på vores netværk, så stiger
deres TV-tid eksplosivt. Det betyder utroligt meget for
broadcastere, at man kan levere indhold i høj kvalitet - det gør
det mere "spiseligt" for dem", slutter Brian Slott.